Sankt Georgious Trop har været på tropstur i februar, til en skøn primitiv hytte "Folehaven" ved Vedbæk.

Lørdagen startede med en tur rundt for at se grunden, efterfulgt af frokost, der efter blev der lavet kortskitser, som skulle bruges søndag, pejlinger, krydspejlinger og hvordan man finder nord uden kompas. Vi begyndte op på Tovværk duelighedstegnet, hvor alle skulle som minimum kunne binde 20 knob plus et par specielle, splejse tovværk, kendskab til tovværks typer og hvordan man opbevarer og behandler tovværk.

Aftensmaden stod på paprikagryde med ris og efter opvasken skulle spejderne ud på et lille natløb med 6 poster, alle sammen spejderopgaver, hvor de fleste fik et lille tvist, så spejderne skulle tænke sig om en ekstra gang, de blev blandt andet udsat for morsekoder, sketch, kimsleg, højdemåling og bygge en stridsvogn. Efter løbet var der varm kakao og kage, og der blev hygget og spillet lidt kort.

Søndagens program gik ud på at spejderne skulle bruge deres kortskitser til at finde vej til et Jagt og Skovbrugs museum i Hørsholm, som så selvfølgelig blev besøgt. Der var en kæmpe samling af udstoppede dyr, og flere "klappe dyr", som man godt måtte røre, stor bue, armbrøst og jagt afdeling, hvor der var stor interesse for buerne og hvordan de bliver lavet og en stor afdeling for skovfældningsmaskiner, helt sikkert et besøg værd. Vores medbragte madpakker blev spist i deres "Træhus".

Da vi vendte tilbage til hytten, blev det sidste kage spist, og derefter blev der arbejdet videre med tovværk. Da klokken blev 15, blev bilerne pakket og turen gik hjemad til Hedehusene, efter en hyggeligt og lærerig tropstur.

 
De Gule Spejdere | info-loke(at)gruppeloke.dk
Jyskweb 2008