Man kan blive Spejder når man er fyldt 12 år og man rykker op til Pioner når man er fyldt 18.

Spejderarbejdet i De Gule Spejdere er meget alsidigt og det er i denne aldersklasse det rigtigt spændende spejderarbejde begynder at ske.

Spejderne arbejder i patruljer, hvilket er et vigtigt element i spejderarbejdet. En patrulje består optimalt af 6-8 personer. Patruljen er ledet af en Patruljeleder og en Patruljeassisten. Det er PL og PA der står for de ugentlige møder og for at træne sine medlemmer i patruljen.

Patruljerne er samlet i en trop der er ledet af Tropslederen. Tropslederens fornemmeste opgave er at skabe et miljø, hvori patruljerne kan drive godt spejderarbejde, så der er gnist, entusiasme og gåpåmod. Tropslederen er ansvarlig for, at der i spejderarbejdet sikres et fremadskridende program, således at der konstant er udvikling i troppen og af spejderne.

Et vigtigt element i spejderarbejdet er konkurrence. Mange troppe har patruljekonkurrencer, hvor patruljerne dyster mod hinanden over en længere periode. Således kommer spejderne igennem en stor del af stoffet.

Patruljesammenhold
For at en patrulje skal fungere godt er et godt patruljesammenhold vigtigt. Der skal skabes en fællesskabsfølelse medlemmerne imellem. Patruljearbejdet må godt være omgivet af mystik og en god patrulje har mange patruljesærpræg, traditioner, ritualer, råb, udsmykninger osv. Når den nye spejder rykker op optages han/hun i patruljen ved en spændende cermoni.

 

 

 

Alt indendørs arbejde er forberedelse

til udendørs arbejde

 
De Gule Spejdere | info-loke(at)gruppeloke.dk
Jyskweb 2008